Sport19. august 2024

Efter OL-triumf: Nu er Stine Oftedal og Rune Dahmke blevet gift

Håndboldparret har haft en uge ud over det sædvanlige
Stine Oftedal og Rune Dahmke er blevet gift.
Stine Oftedal og Rune Dahmke er blevet gift.
 Foto: Aaron Favila/AP/Ritzau Scanpix & Instagram

LÆS OGSÅ: OL-kærlighed: Her er alle guldkyssene

I sidste weekend stod de begge på medaljeskamlen i Frankrig.

En uge senere var der igen dømt stor fejring i håndboldstjernerne Stine Oftedal og Rune Dahmkes liv.

I weekenden sagde de nemlig ja til hinanden.

Det afslører Kiel-stjernen på Instagram, hvor han har delt billeder fra brylluppet.

Et opslag, hvor en masse venner og kollegaer fra håndboldverden har kvitteret med søde hilsner.

Blandt andet danske Anne Mette Hansen og Sandra Toft, der begge har sendt "hjerteemojies" afsted.

Stine Oftedal ankom nærmest direkte fra OL-guldtriumfen, da hun i karrierens sidste landskamp vandt finalen med det norske landshold.

Også Rune Dahmke sluttede OL af med en finale.

Her måtte han dog nøjes med sølv, da han med det tyske landshold som bekendt løb ind i det danske guldhold.

Parret må formodes kun at kunne holde en meget kort bryllupsrejse, hvis nogen overhovedet.

Rune Dahmke og Kiel indleder allerede deres sæson i starten af september, når Bundesligasæsonen fløjtes i gang.

Sponsoreret indhold