Efter styrt: Vingegaard har ikke haft kontakt med sine forældre
LÆS OGSÅ: Medie: Jonas Vingegaard er blevet opereret i Spanien
Jonas Vingegaards styrt i Baskerlandet Rundt var voldsomt. Her brækkede danskeren kravebenet, flere ribben og en punkterede en lunge.
Alligevel har han seks dage efter styrtet ikke haft nogen kontakt til hverken sin far eller mor, det afslører Claus Vingegaard, Jonas Vingegaards far, til Ekstra Bladet.
I interviewet forklarer han, at det ikke er dem - forældrendes valg - at de ingen kontakt har haft med deres 27-årige søn. De har heller haft nogen kontakt med nogen fra holdet Team Visma-Lease a Bike.
- Jeg synes, det er træls ad helvede til, men det er sådan, det er. Det er ikke noget, vi bestemmer, fortæller Claus om den manglende kontakt til sønnike.
Både Jonas Vingegaards hustru Trine og svigermor Rosa er til stede hos danskeren, men heller ikke dem, har Claus talt i telefon med. Han har i stedet "fået et par sms'er" fra Trine, men ikke hørt fra eller talt med Jonas.
Adspurgt om det ikke er hårdt, at de ingen kontakt har haft med deres søn efter det voldsomme styrt, fortæller faderen til Ekstra Bladet, at:
- Det er ikke os, som der ikke vil.
Bladet har desuden +været i kontakt med Sander Kleikers, som er pressechef hos Team Visma-Lease a Bike for at høre, hvorfor holdet ikke har kommunikeret med Tour de France-vinderens far.
Her var svaret fra Kleikers, at holdet ikke kommenterer familiære ting.
Jonas Vingegaard er efter sit styrt blevet opereret. Det kan du læse mere om her.