EHF bekræfter: Anja Andersen dukker ikke op

Det var på tide, vil de fleste nok mene.
2024 bliver året, hvor Anja Andersen får sin velfortjente plads i EHF's Hall of Fame.
Hun kommer bare ikke til selv at være til stede ved selve gallashowet på lørdag. Det bekræfter EHF til Ekstra Bladet.
- Anja Andersen og Mathias Gidsel deltager desværre ikke, lyder svaret.
Ej heller er det sikkert, om Line Haugsted eller Mikkel Hansen deltager.
Førstnævnte dukker forhåbentlig ikke op. I den kommende weekend spilles der nemlig finale og bronzekamp ved EM.
Anja Andersen er i år blevet indlemmet i EHF's Hall of Fame sammen med Mikkel Hansen.
Det sker "først" nu, trods der allerede er hele 60 spillere indlemmet.
I forvejen er andre danske spillere som Christina Roslyng, Camilla Andersen, Mette Vestergaard, Nikolaj Jacobsen og Lasse Svan med i det fine selskab.