Sport8. november 2024

EM-vinder Christian Ziege i sorg: Har mistet sin kone

Den tidligere fodboldstjerne har delt et opslag, hvor han fortæller om det forfærdelige tab
Christian Ziege og den nu afdøde kone Pia.
Christian Ziege og den nu afdøde kone Pia.
 Foto: Britta Pedersen/AP/Ritzau Scanpix

En stor personlig tragedie har ramt den tidligere fodboldstjerne Christian Ziege.

Mandag gik hans kone, Pia, bort efter længere tids sygdom.

Det skriver han selv i et opslag på Instagram.

- Vores verden har stået stille siden den 4. november. Efter lang tids alvorlig sygdom har Pia lukket sine øjne for evigt, skriver han.

- Der vil altid være spor af dit liv, tanker, billeder og øjeblikke. De vil minde os om dig, gøre os glade og kede af det, men aldrig lade os glemme dig.

Christian Ziege og hans nu afdøde hustru blev gift i 1997.

Sammen har de børnene Alessandro og Maria.

Pia havde også to andre børn fra et tidligere ægteskab.

52-årige Christian Ziege er mest kendt for sin tid i Bayern München, for hvem han spillede 227 kampe, men nåede i sin aktive karriere også forbi klubber som Liverpool, Tottenham og AC Milan.

Han spillede også 72 kampe for det tyske landshold og var med til at vinde EM i 1996.

Sponsoreret indhold