Sport4 timer siden

Emil Nielsen fortæller om stor sorg i TV 2-dokumentar: - Der er ting, jeg ikke deler

Emil Nielsen fortæller åbent om blandt andet farens død i ny TV 2-dokumentar - men der er også ting, han ikke kommer ind på
Emil Nielsen er blevet en superstjerne.
Emil Nielsen er blevet en superstjerne.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Emil Nielsen er ved at cementere sig navn som et af håndboldlandsholdets helt store stjerner.

Både ved sidste års EM og OL spillede han en stor rolle, og det har naturligvis højnet offentlighedens interesse for ham.

Nu har TV 2 så også lavet en helt dokumentar om landsholdsmålmanden. En dokumentar, hvor han både fortæller om sorgen over farens død, landstrænerens tvivl om hans seriøsitet og alvorlig sygdom.

Og det har været lidt af en oplevelse pludselig at være en person, som medierne ønsker at lave tv-programmer om.

- Det var sjovt. Det var også nyt og til dels hårdt at have folk rendende rundt i røven på en hele tiden. Det var egentlig ret smertefrit at lave, men man skulle lige vænne sig til at have et filmhold bag sig i alt, man gør, fortæller han på en pressedag under VM.

Og selvom han slår fast, at han intet har imod hverken medierne eller de mange fans, der vil have et stykke af ham, så kan han også godt mærke, at interesseren er stukket lidt af.

Derfor prøver han også at passe lidt på sig selv.

- Det er lidt angstprovokerende. Det er klart, der er nogle ting, jeg ikke deler, men det tror jeg, der er hos alle mennesker.

Hvad så med TV 2-dokumentaren "Emil Nielsen - min egen vel"? Er han glad for den?

- Jeg har faktisk ikke selv set dokumentaren endnu. Det venter jeg med at gøre til efter VM, men jeg har kun hørt positive ting.

Sponsoreret indhold