Sport16 timer siden

Emma Aastrand snød kongehuset: Brød uskrevne hofbalsregler

Den tidligere kajakroer og nuværende spydkaster dukkede op til sidste uges hofbal med veninden Simone Börner - og det er, selvom hun havde fået klar besked om, at hun kun måtte medbringe kæreste eller ægtefælle
Emma Aastrand og veninden Simone Börner. 
Emma Aastrand og veninden Simone Börner.
 Foto: Hanne Juul

I sidste uge afholdt kongehuset aftenselskab for kunst og kultur på Christiansborg Slot, og her troppede en lang række af de største danske kulturnavne op.

Vi snakker blandt andet Mathias Gidsel, Medina, Gilli og en masse andre populære kulturkendisser. Langt de fleste også med en ledsager.

Heriblandt altså også OL-kajakroeren og nuværende spydkaster Emma Aastrand, der dukkede op med ledsageren Simone Börner.

Og da det er alment kendt, at det til det fine hofbal kun er tilladt at dukke op med kæreste eller ægtefælle, så måtte den umiddelbare tanke være, at Emma Aastrands ledsager var en af de to dele.

Men sådan var det åbenbart slet ikke. Emma Aastrand og Simone Börner er nemlig bare venner.

Det afslører OL-stjernen til SE og HØR og fortæller, at hun simpelthen "snød" kongehuset.

- Ja, jeg gik imod deres princip, men hvad er en partner? Ifølge ordbogen kan en partner også bare være en, man har et samarbejde med. Jeg ville egentlig have haft min søster med, men det fik jeg en mail om, at jeg ikke måtte. Det synes jeg var mærkeligt.

- Så spørger jeg, om jeg må tage en pige med, hvis man nu dater sådan en, og så fik jeg besked tilbage om, at jeg måtte tage en kæreste med. Så måtte det jo blive historien, fortæller hun og understreger, at Simone altså bare er en veninde.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-03-06/_MHO0126.jpg
Emma Aastrand og veninden Simone.
 Foto: Hanne Juul

Brug for tryghed

Men kunne Emma Aastrand så ikke bare være dukket op alene? Det var der trods alt flere andre, der gjorde.

Jo, og det var også i tankerne, men den tidligere kajakstjerne følte, i egne ord, et behov for at have en betroet med sig til det overvældende arrangement.

- Jeg har gjort noget, jeg ikke måtte, men jeg syntes ikke, de skulle tage en god oplevelse fra mig, hvis jeg er mere tryg eller komfortabel ved at have en søster eller veninde med i sådanne rammer.

Vild oplevelse

Det lykkedes så. Med kom veninden Simone Börner, og de to kunne så posere sammen foran de fremmødte fotografer under dækhistorien at være et par.

Emma Aastrand vil dog gerne understrege, at hun ikke ønsker at vise respektløshed overfor kongehuset, og hun er også yderst taknemmelig for at være blevet inviteret med.

- Jeg føler mig heldig og priviligeret over at få lov til at være med, men jeg ville også være tryg ved at have en tæt på mig med. Jeg har haft en vild oplevelse, og min veninde havde en vild oplevelse. Så tusinde tak for invitationen til kongeparret, fortæller hun.

Selvom de to havde en god aften, så havde en lang og hård uge sat sine spor.

Det falske par tog derfor hjem, efter der var danset lanciers.

Sponsoreret indhold