Sport5 timer siden
Erik Sviatchenko sælger villaen i Danmark
Fodboldspilleren har spillet i USA siden 2023. Nu forsøger han også at skille sig af med villaen i Danmark
Erik Sviatchenko og hustruen Anne Sviatchenko.
Foto: Claus Fisker Den tidligere landsholdsspiller har sat den 166 kvadratmeter store villa i Viborg til salg.
Det skriver Boliga.
Han vil have 5.675.000 kroner for den.
For de penge får man desuden en grund på 1.189 kvadratmeter samt udsigt over Nørresø og Viborgs skyline.
Ifølge Tinglysningen gav han 5.500.000 kroner for den tilbage i 2021.
Noget kunne dermed tyde på, at den 33-årige fodboldspiller ikke er på vej tilbage til FC Midtjylland lige foreløbigt.
Han spillede ellers i Superliga-topklubben fra både 2009 til 2015 og 2018 til 2023.
Han har siden 2023 spillet i amerikanske Houston Dynamo.