Sport29. december 2024 (opd. 29. december 2024)

Erling Haaland er blevet far

Den norske fodboldstjerne Erling Haaland og kæresten Isabel Haugseng Johansen er blevet forældre for første gang
Manchester City's Norwegian forward Erling Haaland (L) and his wife Isabel Haugseng Johansen pose prior to the 2023 Ballon d'Or France Football award ceremony at the Theatre du Chatelet in Paris on October 30, 2023. FRANCK FIFE / AFP
Erling Haaland og hustruen Isabel Haugseng Johansen.
 Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Afslører med emoji: Erling Haaland skal være far

Den 24-årige fodboldstjerne Erling Haaland er blevet far for første gang.

Det bekræfter Manchester City-manageren Pep Guardiola ifølge The Mirror.

Den glædelige babynyhed blev annonceret på et pressemøde, hvor den catalanske træner satte ord på, at Erlings kæreste, Isabel Haugseng Johansen, har født.

- Nogle gange er Erling blevet bedømt hårdt, men det er en del af fodbold. Han er træt, han har spillet mange minutter. Han er blevet far for første gang i de sidste par dage, mange følelser og nogle spændende dage for ham, lyder det fra Guardiola.

Manchester Citys Erling Haaland.
Manchester Citys Erling Haaland.
 Foto: Rui Vieira/AP/Ritzau Scanpix

Erling Braut Haaland spiller til daglig som angriber for Premier League-klubben Manchester City og det norske landshold.

Haaland debuterede for Norges A-landshold i september 2019. Han har siden etableret sig som en nøglespiller og er blevet Norges mest scorende landsholdsspiller gennem tiderne.

Haaland er desuden søn af Alf-Inge Håland, en tidligere professionel fodboldspiller, der spillede for klubber som Nottingham Forest, Leeds United og Manchester City.

Sponsoreret indhold