Sport5 timer siden

Exauce Mukubu springer ud som biseksuel: Er kærester med en mand

Den norske bryder gider ikke længere skjule sin seksualitet
Exauce Mukubu mødte danske Turpal Bisultanov ved U23-VM. 
Exauce Mukubu mødte danske Turpal Bisultanov ved U23-VM.
 Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Han har længe gået med en stor personlig hemmelighed.

En hemmelighed, han ikke følte, der var et rum til at dele med omverdenen.

Men nu har den norske bryder Exauce Mukubu så alligevel valgt at åbne op. Det gør han i et interview med Aftenposten.

Her fortæller han, at han er biseksuel og er kærester med en mand. Noget, han ellers har gjort et stort nummer ud af at skjule.

- Jeg føler, jeg har levet et dobbeltliv, fortæller han.

Dobbeltlivet har blandt andet bestået af konstant at kigge sig selv over skulderen, når han har gået på gaden med kæresten.

Derudover også bare en kontant frygt for folks reaktioner. En frygt, der til tider har holdt ham vågen om natten.

- Jeg ville ikke opfattes som anderledes eller mærkelig, tilføjer han.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-20/20241023-123422-3-1920x1280web.jpg
Exauce Mukubu mødte danske Turpal Bisultanov ved U23-VM.
 Foto: Imago/Ritzau Scanpix

Nu skulle det altså være nok. I stedet for at gå og gemme sig selv væk, vil han nu hellere forsøge at bruge sin platform som rollemodel for andre i samme situation.

Mukubu, der er født i Den Dominikanske Republik, repræsenterer Norge på brydermadrassen.

Han betragtes hos vores nordiske naboer som landets største brydertalent og i 2022 vandt han U23-VM.

Sponsoreret indhold