Sport6 timer siden

Familien forlod Ungarn og Rasmus Lauge i et halvt år: – Det var sindssygt hårdt

I et halvt år, inden Rasmus Lauge officielt rykkede til Bjerringbro-Silkeborg, måtte han leve alene i Ungarn, da hustruen og børnene flyttede hjem til Danmark før tid
Det sidste halve år i Ungarn tilbage i 2023 måtte Rasmus Lauge tilbringe for sig selv, da hustruen og børnene rykkede til Danmark før landsholdsstjernen. Og det halve år med langdistance var hårdt.
Det sidste halve år i Ungarn tilbage i 2023 måtte Rasmus Lauge tilbringe for sig selv, da hustruen og børnene rykkede til Danmark før landsholdsstjernen. Og det halve år med langdistance var hårdt.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Vidste du det? Rasmus Lauge har helt særligt kælenavn på landsholdet

I sommeren 2023 vendte Rasmus Lauge hjem til hvor det hele for alvor begyndte.

Som purung skrev Lauge kontrakt med Bjerringbro-Silkeborg tilbage i 2009, inden han fire år senere blev solgt til THW Kiel.

Sidenhen er det blevet til mange sæsoner i Kiel, Flensburg-Handewitt og ungarske Veszprém.

Men da datteren Freja skulle til at begynde i skole, havde Rasmus Lauge og hustruen Sabrina besluttet, at det var tid til at vende hjem.

Beslutningen betød dog, at Sabrina og børnene Freja og Noah flyttede fra Ungarn til Danmark et halvt år før, at Lauges kontrakt med Veszprém udløb.

Og det var ikke et let halvt år at komme igennem, fortæller Rasmus Lauge i podcasten ”Duften af Harpiks”, som Niklas Landin og fætteren Jonas står bag.

- Vi tog den beslutning, at jamen okay, så får vi det til at fungere lidt langdistance det sidste halve år. Og det var sindssygt hårdt. Det var sindssygt hårdt at være alene dernede.

Hensynet til børnene vægtede højest, da Rasmus Lauge valgte at forlade ungarske Veszprém.
Hensynet til børnene vægtede højest, da Rasmus Lauge valgte at forlade ungarske Veszprém.
 Foto: Kaspar Wenstrup

- De var gode til at komme forbi, og jeg fik fri fra en landsholdssamling og lidt forskelligt. Fik lov til at tage hjem til nogle ting af træneren nede i Veszprém, så der ikke gik alt for lang tid mellem, at jeg så dem.

Selv om tiden var hård, føler Rasmus og Sabrina, at det hele var givet godt ud i sidste ende.

Bagspilleren savnede særligt den daglige kontakt med hustruen og børnene, og den var meget svær at undvære.

Men når man ikke bare lige kunne få en krammer fra familien, var det altid noget, at der var andre holdkammerater i Ungarn, som kunne relatere til Lauges situation.

- Der var heldigvis mange, der også var alene dernede. Så vi brugte en del tid sammen i de vågne timer. Men specielt derfra, når man så kom hjem om aftenen, og bare kom hjem til et sort stort hus, som vi jo havde haft rigtig mange gode minder med.

Det halve år som langdistance mand og kone, lærte både Rasmus Lauge og Sabrina meget om hinanden og sig selv.
Det halve år som langdistance mand og kone, lærte både Rasmus Lauge og Sabrina meget om hinanden og sig selv.
 Foto: Jesper Sunesen

- Så mindede det bare en om den her ensomhed, som jeg også kan fornemme og høre, at der er rigtig mange unge mennesker, der går og har problemer med og døjer med. Den bliver man ramt af, når man kommer hjem helt mørkt og egentlig bare skal få aftenen til at gå, siger han om det halve år alene i Ungarn i ”Duften af Harpiks”.

Børnenes omvæltning til børnehaven i Danmark gik heldigvis smertefrit, og det gav også en tryghed for Rasmus Lauge, at hustruen ikke stod med grædende børn derhjemme.

Sponsoreret indhold