Sport19. oktober 2023

FC Barcelona skal spille med Rolling Stones' logo på trøjerne

Det er ikke første gang, at et musiknavn kommer på FC Barcelonas trøjer
Rolling Stones laver samarbejde med FC Barcelona.
Rolling Stones laver samarbejde med FC Barcelona.
 Foto: Yves Herman/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: FC Barcelona skal spille med Rosalía-logo på trøjerne

Når økonomien er trængt, er det med at nytænke sit brand, så der kan komme penge i kassen.

Det må man sige, at fodboldklubben FC Barcelona har gjort, efter de fik Spotify som hovedsponsor.

I forbindelse med sponsoratet har man nytænkt trøjesalget og udgivet forskellige trøjer i løbet af den sidste og den indeværende sæson.

Sidste år spillede FC Barcelona to kampe med henholdsvis Drakes OVO-logo og Rosalías logo på maven.

Nu er turen så kommet til det legendariske, britiske rockband Rolling Stones.

Når FC Barcelona spiller mod Real Madrid den 28. oktober vil bandets velkendte Tongue and Lips-logo pryde det catalanske holds trøjer, skriver klubben på deres hjemmeside.

Det skyldes, at Rolling Stones er kommet med nyt album, "Hackney Diamonds", efter 18 år.

Bandmedlemmerne er meget begejstret for samarbejdet.

– Vi er kæmpe fodboldfans og det er en ære at Spotify har printet vores Tongue and Lips-logo på FC Barcelonas trøjer for at hylde vores udgivelse, lyder det i en pressemeddelelse fra Rolling Stones.

FC Barcelona indgik sidste år i marts en hovedsponsoraftale med Spotify til en værdi af lige knap to milliarder kroner, og deraf kommer initiativet om at hylde store kunstnere på deres fodboldtrøjer.

Sponsoreret indhold