FC Barcelona-stjernen Iñaki Peña skal være far for første gang
LÆS OGSÅ: Efter brudt forlovelse: Jeg elsker ham stadig
25-årige Iñaki Peña har for alvor fået sit gennembrud for FC Barcelona i denne sæson.
En skade til Marc-André ter Stegen, 32, tidligt i sæsonen betød, at FC Barcelona skulle finde en ny førstemålmand, og her fik Peña chancen.
Den har han grebet, og det ville være mærkeligt, hvis målmanden ikke er førstemålmand i en stor klub i næste sæson – enten FC Barcelona eller en anden klub i top fem ligaerne.
Men på privatfronten har Iñaki Peña også meget at glæde sig over.
Han skal nemlig være far for første gang.
Det afslører kæresten Claudia på Instagram.
Her viser hun en lille babybule frem på første billede, mens Iñaki Peñas sikre hænder er med på andet billede – selvfølgelig med hænderne placeret på maven.
Iñaki Peña og kæresten Claudia har dannet par siden 2021.
Dengang gjorde målmanden sig på FC Barcelonas andethold.
Et år senere blev Peña udlejet til Galatasaray i Tyrkiet, og her flyttede Claudia med til Istanbul.