FCK-spiller Rasmus Falk køber luksuspalæ på Frederiksberg
FCK-veteranen Rasmus Falk har sammen med hustruen Jacqueline betalt 20,4 mio kr. for et luksuspalæ på Frederiksberg.
Parret på 33 og 30 år overtog den 188 kvm. store bolig den 15. februar. Kælderen er på 95 kvm.
Villaen er bygget af røde sten og tegl i 1925. Den ligger nær Lindevang station og Metro.
Fynboen Rasmus Falk Jensen og Jacqueline Østergaard giftede sig i 2022 i Middelfart Kirke. De tog ved den lejlighed hinandens navne, så begges efternavne nu er Falk Østergaard.
Rasmus Falk er med mere end 300 kampe for FCK den aktive spiller i klubben, der har spillet flest kampe for den københavnske storklub.
Det er også blevet til et par landskampe.
Jacqueline Falk Østergaard driver PR og kommunikationsvirksomheden Visual We, som de seneste regnskabsår har haft en årlig indtjening på godt 700.000 kr.