Fjerkongen Viktor Axelsen hyldet i Andeby
LÆS OGSÅ: - Nogle gange er jeg lidt jaloux
En fjer kan hurtigt blive til tre ænder, men den er god nok.
Danmarks største badmintonstjerne Viktor Axelsen er ikke bare med på banen ved OL i Paris, han optræder også i denne uges Anders And-blad, hvor fynboen, der har fået navnet Viktor Axelsand, tager Rip, Rap og Rup under sine vinger.
– Det er en fornøjelse at kunne dele ud af sin erfaring til den næste generation, uanset om det kommer til badminton eller tovtrækning.
– Jeg håber, at Rip, Rap og Rup og andre talenter bliver ved med deres sport, så længe de synes, det er sjovt og husker på, at man aldrig bliver til noget uden den helt rigtige sportsånd, siger Viktor Axelsen om bladet, der er på gaden torsdag.
Det er ikke første gang, at en dansk sportsstjerne har været med i Anders And-bladet.
Tidligere er både Caroline Wozniacki, Kevin Magnussen og Rasmus Højlund blevet tegnet ind i Anders Ands univers.