Sport14. december 2022

Flere kærester på en gang: Ronaldinho skiftede mellem deres soveværelser

En nat med den ene, og en nat med den anden. Sådan var hverdagen for Ronaldinho og hans to kærester
Ronaldinho med både Prescilla Coelho og Beatriz Souza.
Ronaldinho med både Prescilla Coelho og Beatriz Souza.
 Foto: Instagram

Det er ikke nogen hemmelighed, at fodboldlegenden Ronaldinho har haft en turbulent tid, efter han er stoppet som professionel fodboldspiller.

Han har blandt andet været et halvt år i fængsel for dokumentfalsk i Paraguay, og så har han flere kærester på samme tid.

Og de tre boede angiveligt sammen på samme tid i Ronaldinhos store mansion til 35 millioner kroner.

Den brasilianske stjerne havde i seks år haft et forhold til kvinden Priscilla Coelho, men pludselig var også Beatriz Souza inde i billedet.

Det skriver mediet Daily Star.

Men trekantsforholdet var umiddelbart ikke noget, der hujede Priscilla Coelhos mor, Maria Aldenice dos Santos, der i 2019 fortalte, hvordan forholdet til Ronaldinho kastede skam over familien.

Ronaldinho er flere gange blevet set med de to kvinder i offentligheden.
Ronaldinho er flere gange blevet set med de to kvinder i offentligheden.
 Foto: Instagram

Hun fortæller, at hun ikke kunne tro sine egne øre, da hun hørte sin datter fortælle om forholdet.

Angiveligt skiftede Ronaldinho til at sove sammen med de to kvinder. Den ene nat med Priscilla og den anden med Beatriz.

– Han havde et soveværelse til ham og Priscilla og et andet til ham og Beatriz. De ville være sammen i samme seng. Den ene dag ville det være i Prescillas og den anden ville det være i Beatriz’, fortæller moren.

– Han gav dem begge den samme mængde lommepenge til at bruge hver måned, og han gav dem præcis de samme gaver. Der var engang, hvor han gav dem begge et Rolex-ur, fortsætter hun, mens hun fortæller, at hendes datter, Priscilla, kun accepterede trekantsforholdet, fordi hun var så forelsket i Ronaldinho.

Ronaldinho er flere gange efterfølgende blevet set i offentligheden med begge kvinder på samme tid, hvor alle tre også flere gange har poseret på de samme billeder.

Hver gang Ronaldinho rejste var begge kærester også med, fortæller Maria Aldenice dos Santos. Og det så altid ud til, at de tre hyggede sig.

Ifølge Sky News havde Ronaldinho tænkt sig at gifte sig med begge kvinder ved en uofficiel ceremoni. Grunden til, at det skulle have været en uofficiel ceremoni er, at bigami (det at have flere koner, red.) er ulovligt i Brasilien og giver helt op til seks års fængsel.

Ceremonien er dog aldrig blevet til noget.

Sponsoreret indhold