Fodboldfrue og tv-vært viser kroppen frem
Den tidligere Liverpool-keeper Loris Karius har leveret karrierens bedste redning, da han har fået handskerne under fodboldværten Diletta Leotta.
Med 8,6 millioner følgere på Instagram, er Diletta Leotta over årene blevet et internethit. I 2016 var hun offer for, at hackere delte hendes nøgenbilleder offentligt.
Nu er det et spil VR, som har fået følgerne på Instagram til at spærre øjnene op.
Her er alle dog ikke helt interesseret i, hvilket spil hun har gang i, men derimod Leottas outfit, hvor hun fremviser en særdeles trimmet mave.
Noget tyder da også på, at Diletta Leotta selv er klar over, at kroppen står snorlige.
På en arbejdsdag som tv-vært for DAZN Italia i 2019, da Napoli og Brescia stødte sammen, modtog hun således tilråb fra Napoli-fans. Her råbte de italienske fans ”fuori le tette”, der på dansk oversættes til noget nær ”vis dine bryster frem”.
De tilråb svarede tv-baben dog iskoldt tilbage ved at smile og vende tommelfingeren ned.
Diletta Leottas nye partner, Loris Karius, huskes særligt blandt Liverpool-fans for sin optræden i Champions League-finalen i 2018, hvor Liverpool tabte med 3-1 til Real Madrid. Her leverede den 29-årige tyske keeper to fæle drop.
Selvom episoden mod Real Madrid fandt sted for snart fem år siden, skal Karius ikke holde øje med Diletta Leottas kommentarspor på Instagram, hvis han stadig prøver at glemme kampen.
For da Diletta Leotta gjorde forholdet til Karius officielt på nytårsdag, vrimlede kommentarsporet med stikpiller omkring fadæsefinalen til den tyske keeper.
Loris Karius skiftede i september 2022 til Newcastle, men har endnu sin første kamp for sin nye klub til gode.
Derfor er der i stedet god tid til at komme endnu tættere på hans nye italienske flamme.