Sport28. september 2023

Fodboldklub ramt af tragedie: Præsident dræbt i selskab med familie

Den colombianske fodboldklub Tigres FC har mistet klubbens præsident, Edgar Páez Cortés, der blev skudt og dræbt lørdag aften
Edgar Páez Cortés blev lørdag aften lokal tid skudt og drøbt i den colombianske hovedstad Bogota. 
Edgar Páez Cortés blev lørdag aften lokal tid skudt og drøbt i den colombianske hovedstad Bogota.
 Foto: X

LÆS OGSÅ: Blev gift med i juni: Nu er hun død af kræft

Fodboldklubben Tigres FC er lige nu i stor sorg.

I weekenden blev klubbens præsident, Edgar Páez Cortés, skudt og dræbt på åben gade i hovedstaden Bogota efter at klubben havde spillet kamp.

Det fortæller klubben selv i en officiel pressemeddelelse.

– Det er med dyb sorg og forfærdelse, at vi informerer om mordet på præsident Edgar Páez Cortés. Den forfærdelige hændelse fandt sted, da han var på vej hjem efter kampen mod Atletico FC, skriver de.

Ifølge flere internationale medier, blandt andet ESPN, var præsidenten i selskab med sin datter, da en motorcykel trak op på siden af bilen og skød og dræbte.

Datteren skulle være sluppet uden fysiske skader.

Politiet efterforsket nu sagen.

– Tigres-familien og alle omkring klubben er knuste efter denne hændelse, skriver de videre i pressemeddelelsen.

Drabet skete, efter at holdet havde tabt 2-3 på hjemmebane.

Edgar Páez Cortés blev 63 år.

Klubben planlægger at afholde ét minuts stilhed inden holdets næste to kampe til ære for den afdøde præsident.

Sponsoreret indhold