Fødslen nærmer sig: Nu indkaldes Jannick Green som back up til Kevin Møller
Kevin Møllers hustru er meget højgravid, og det er et spørgsmål om tid, hvornår familieforøgelsen finder sted.
Derfor har landstræner Nikolaj Jacobsen hentet Jannick Green ind som back up, så han kan tage over, når Kevin Møller forlader landsholdslejren.
Det skriver Dansk Håndbold.
- Med Kevin Møllers nært forestående familieforøgelse har Nikolaj Jacobsen sendt bud efter Jannick Green som back up, hvis Flensborg-keeperen pludselig må mod fødegangen. Der er dog pt. ingen ændringer i truppen til torsdagens kamp mod Schweiz.
Kevin Møller stod tirsdag aften en god mod Tyskland, hvor han pillede flere skud fra Bundesliga-spillerne, hvilket kastede ros af sig fra den danske landstræner.
Med dagens nyhed kan det vise sig, at det var en yderst god ide at få vist sig frem på den store scene for den høje målmand.
Indtil videre er han dog stadig en del af truppen, og tidligere har Kasper Møller forklaret over for SE og HØR, hvad han gør, hvis hustruen går i fødsel under en kamp.
- Jeg har trofaste folk ved telefonen, der kan give besked hurtigt inde på banen, hvad der skulle ske noget. Vi har folk bag bænken, der kan råbe ind, hvis der er noget. Så må jeg jo håbe, at hende derhjemme kan knibe sammen, indtil kampen er færdig, så jeg kan smutte hurtigt.
Danmark spiller næste kamp torsdag aften klokken 20.30, hvor Schweiz' landshold kommer til Herning.