Sport19. august 2024

Først røg sommerhuset: Nu har Ulrik Wilbek også sat villaen til salg

I februar solgte Ulrik Wilbek og hustruen Susanne Munk Wilbek deres sommerhus i Ålbæk. Nu forsøger de også at komme af med villaen i Viborg
Ulrik Wilbek skal muligvis snart finde et nyt sted at bo.
Ulrik Wilbek skal muligvis snart finde et nyt sted at bo.
 Foto: Flemming Jeppesen

LÆS OGSÅ: Efter 17 år: Ulrik Wilbek og Susanne Munk Wilbek sælger sommerhuset

Det har været noget af et år for den tidligere håndboldtræner og nuværende borgmester i Viborg.

I januar afslørede han, at han ikke genopstiller som borgmesterkandidat ved næste års kommunalvalg.

I februar solgte han og hustruen så deres sommerhus gennem 17 år, og nu er der igen nyt på boligfronten for kendisparret.

Nu har de nemlig også i sinde at skille sig af med deres villa i Viborg. Den fremgår af en salgsannonce fra Nybolig.

Parret har sat den 250 kvadratmeter store villa til salg for 7.500.000 kroner.

Med i prisen får man så også udsigt ud over både Nørresø og Viborg bymidte.

Et kig i Tinglysningen afslører, at den tidligere håndboldlandstræner og hustruen erhvervede sig villaen helt tilbage i 1996.

Her gav de, sammenlignet med den nuværende udbudspris, beskedne 1.800.000 kroner for huset.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-08-19/Copy-of-BB-26577.jpg
Ulrik Wilbek og Susanne Munk Wilbek har sat villaen til salg.
 Foto: Lars Horn

Wilbek ejer desuden en villa i den tyrkiske by Alanya.

Den købte han sig tilbage i 2010 i Remees luksuriøse ferieby.

Dermed er der fortsat et sted at nyde sit otium, ved udgangen af valgperioden den 31. december 2025.

Sponsoreret indhold