Forfærdelig ulykke: Fodboldspillers søn erklæret hjernedød

19-årige Pedro Severino var som så mange andre gange på vej til træning.
Han sad på forsædet af bilen, der skulle køre ham til træning i fodboldklubben Red Bull Bragantino, hvor han til dagligt tørnede ud for klubben U20-hold.
Men bilen, han befandt sig i, kørte ind i en lastbil på motorvejen, hvilket resulterede i en forfærdelig ulykke.
Ulykke fandt sted mandag morgen.
Pedro Severino, der er søn af den tidligere fodboldspiller Lucas Severino, kom alvorligt til skadse i ulykken.
Det skriver flere medier – heriblandt mediet Azscore.
Severino blev hastet til hospitalet med en kritisk hovedskade som følge af ulykken.
Her gennemgik han en vellykket operation få timer senere, men hans tilstand var stadig kritisk.
Desværre har en læge nu erklæret ham hjernedød.
Dertil skal det dog siges, at en anden læge stadig skal bekræfte den vurdering, før den betragtes som endelig.
Ulykken har forståeligt ramt klubbens spillere hårdt, og klubben har også taget affære.
- Siden de blev informeret om hændelsen, har klubben nøje overvåget spillernes tilstand og ydet al nødvendig støtte, fortæller en talsmand fra Red Bull Bragantino.
Også på deres sociale medier kan det ses, at spillerne har unge Pedro Severino i tankerne.
- Vi beder stadig herovre, skriver de.