Forlovet med Sus Wilkins: Her er Nicklas Bendtners tidligere erobringer
LÆS OGSÅ: Bendtner og Sus skal giftes: Ekskonen friede OGSÅ i Caribien
Det er ingen offentlig hemmelighed, at Nicklas Bendtner, 37, har været god til at score både på og uden for fodboldbanen.
Men siden efteråret 2023 har den tidligere landsholdsangriber holdt sig til en kvinde.
Sus Wilkins, 35.
Et nyt højdepunkt i Sus Wilkins og Nicklas Bendtners forhold blev afsløret i weekenden, hvor modellen fortalte, at Bendtner havde været på knæ.
Og imens Sus Wilkins inden Bendtner havde dannet par med Freja Kirk i knap 10 år, har fodboldflaben forsøgt at gøre sit for at nyde singelivet lidt mere.
Noget han har været god til gennem karrieren.
Foruden Sus Wilkins tæller Nicklas Bendtners erobringer blandt andet trænerens datter, skuespillere, modeller, en baronesse og en realitystjerne.
Nu forsøger SE og HØR at give dig et overblik over, hvem der tidligere er faldet pladask for den tidligere Arsenal-stjerne.
Amy Bruce
I 2006 blev en 18-årig Nicklas Bendtner udlejet fra Arsenal til Birmingham i næsten et år.
Birmingham-spillerne havde et sjovt væddemål om, hvem der kunne score træner Steve Bruces datter, Amy.
Her trådte Bendtner til, tog chancen, og endte med at vinde væddemålet og score Amy Bruce. Selvom han blev lidt glad for hende, knuste han senere trænerens datters hjerte.
Susan K
2025 begynder med en forlovelse for Nicklas Bendtner, men med en vild Reality Awards, hvor der blev flashet bryster, for den næste på listen over Bendtners scoringer.
Det er selvfølgelig den tidligere realitystjerne Susan K, som der tænkes på her.
For to år efter Amy Bruce druknede Bendtner et nederlag med Danmark på Sams Bar i København. Her sang han karaoke med den daværende ”Paradise Hotel”-babe Susan K.
Susan K og Nicklas Bendtner endte med at dele mundvand adskillige gange den aften.
Caroline Fleming
En af de lidt mere ”seriøse” scoringer fra samlebåndet.
Forholdet mellem Nicklas Bendtner og den 13 år ældre tv-baronesse begyndte i 2009, men de gik fra hinanden i 2011.
Sidenhen har både baronessen og den tidligere fodboldspiller udgivet bøger, hvor de beskriver forholdet.
Her er de dog hamrende uenige om flere af detaljerne fra forholdet.
En ting deler de dog stadig, og det er kærligheden til sønnen Nicholas, som kom til verden i december 2010.
Den dag i dag har Caroline Fleming ligesom Bendtner fundet kærligheden i form af Frederik Kølle.
Ditte Hapel
Den tidligere ”Robinson”-deltager delte en hed stund med Nicklas Bendtner i 2011.
Her var Ditte Hapel på besøg i den dameglade fodboldstjernes københavnerlejligheden.
Bendtner og brunetten: Her havde de sex
Julie Zangenberg
Det er ikke mange af klubberne i karrieren, hvor Nicklas Bendtner har spenderet adskillige år.
Sådan har det egentlig også været med damerne, men Julie Zangenberg er et af de længere forhold.
Julie og Nicklas havde en lille pause i 2014, men de nåede ellers at danne par fra 2011 og frem til 2016.
Julie Zangenberg har i en podcast tidligere sat ord på, at forholdet ikke var sundt for hende.
Hun er da for længst også kommet videre, og er i dag gift med Andreas Bagh.
”Weekendpiger”
Nicklas Bendtner har i bogen ”Begge sider” forklaret, at han til tider har set en håndfuld forskellige damer på samme tid.
I 2016 var Justin Bieber forbi Parken for at give koncert, og her skulle festglade Bendtner med.
Selvfølgelig med vedhæng, og det blev denne gang den brasilianske model Ana Carolina Jorge, som altså var en af Bendtners ”weekendpiger”.
Flere af pigerne blev fundet via Instagram eller datingapps, og de skulle både være fra Australien, København, Milano, Los Angeles og Sverige.
Newzealænderen Reanin Johannink har Bendtner tidligere beskrevet ”weekendpigen” som en ”vildbasse af en newzealænder”.
Natasja Madsen
Fra 2017 – 2019 boede Nicklas Bendtner i Norge og tørnede ud for Rosenborg.
Her flyttede den dengang 19-årige danske modelbabe Natasja Madsen med.
Nicklas og Natasja mødte hinanden i foråret 2017, flyttede sammen i Norge i efteråret 2017, men allerede i 2018 var de fortid.
Philine Roepstorff
Endnu et år, endnu en model.
Philine Roepstorff og Nicklas Bendtner gjorde forholdet officielt i 2018.
Parret var mildest talt meget igennem.
Fra en voldsom episode med en taxichauffør, hvor Bendtner endte med en dom på 50 dages ubetinget fængsel for vold, til deres helt eget tv-show ”Bendtner og Philine”.
Ligesom med forholdet til Natasja Madsen, havde Nicklas Bendtner svært ved at holde sig til en pige, da han var i forhold med Philine. Forskellen var bare, at forholdet med Philine blev noget mere offentligt med tv-programmet.
I 2021 gik Bendtner og Philine fra hinanden, og imens Bendtner skal giftes med sin nye partner, kunne Philine Roepstorff også afsløre et kæmpe skridt i forholdet med kæresten Jacob Bruun Larsen.
Clara Linnea Wahlqvist
Imens den i dag 37-årige Bendtner bliver ældre og ældre, blev kvinderne - inden Sus Wilkins kom ind i hans liv - yngre og yngre.
Clara Linnea Wahlqvist blev også vist frem i ”Bendtner og Philine”.
I 2022 nåede Clara og Nicklas da også at udvide deres lille familie.
Men på dagen hvor SE og HØR kunne bringe historien om Nicklas Bendtner og Sus Wilkins romance i Rom, meldte Linnea Wahlqvist ud, at hun ikke længere dannede par med Bendtner.
Sidenhen endte Clara Linnea Wahlqvist med at blive gode venner med Philine Roepstorff.
Efter hårdt brud: Nu er Bendtner-eks og Philine naboer
I april sidste år fortalte den svenske model til SE og HØR, at hun havde fået en kæreste.
Et par måneder senere var hun klar til at vise fyren frem.
De mange mystiske piger
Langt fra alle af Bendtners scoringer har været fremme i offentligheden.
Et par gange er han selv blevet spottet med ukendte kvinder i nattelivet, og i bogen ”Begge sider” fra 2019 har Nicklas Bendtner også beskrevet flere saftige historier.
Ingen over Sus
Med ring på fingeren har Nicklas Bendtner vist hele offentligheden, at han har fundet modellen i sit liv.
Mon ikke også, at det betyder, at parret kommer til at vise sig endnu mere frem sammen på den røde løber?
SE og HØR har i galleriet herunder samlet en række billeder fra de gange fotograferne har fanget turtelduerne i linsen.