Forvirringen er total: Hvem er Romeo Beckhams nye kvinde?
LÆS OGSÅ: Kanye West har ikke set sine fire børn i 57 dage
Det er under et år siden, at den 22-årige kendissøn for alvor brød med den britiske model Mia Regan.
Men det lader til, at Romeo Beckham bestemt ikke spilder tiden.
Han er nemlig blevet kædet sammen med en lang række kvinder siden da, og senest er opmærksomheden ifølge Daily Mail faldet på den amerikanske fotograf Gray Sorrenti, der er datter af den kendte modefotograf Mario Sorrenti.
Men er den nu også det?
For på trods af at det britiske medie skriver, at Romeo Beckham onsdag delte et billede af sig selv og den et år ældre fotograf på Instagram - så lader det til imidlertid, at de har taget fejl af kvinden på billedet.
For på de sociale medier, hvor billedet af den tidligere fodboldspiller og den mørkhårede skønhed nu florerer, er det en helt anden kvinden, som tagges.
Nemlig dj'en Kim Turnbull.
Hvad, der helt præcist er og op ned, er ikke til at sige, men det er til at få øje på, hvordan forvirringen er opstået.
Romeo Beckham er nemlig tidligere på efteråret spottet sammen med fotografen Gray Sorrenti, som han bestemt ikke var bleg for at dele mundvand med på gaderne i New York. Om hun nu er skiftet ud med den mørkhårede dj, står dog hen i det uvisse.
Men som om det ikke skulle være nok, så er Kim Turnbull for flere år tilbage blevet kædet sammen med Romeo Beckhams storebror, Brooklyn.
Her kunne Daily Mail nemlig fortælle, at den dengang 17-årige Brooklyn Beckham og 16-årige Kim Turnbull var gode venner. På daværende tidspunkt lød meldingen fra det britiske medie, at Turnbull datede en helt trejde nepo-baby - nemlig Madonnas søn Guy Ritchie.