Fransk stjerne afslører: – Jeg kæmpede med depression
Den franske landsholdsstjerne Benjamin Pavard åbnede tidligere på året op om en depression, der ramte ham i det tidligere stadie af COVID-19 pandemien.
Den franske forsvarsspiller var i gang med sin første sæson som Bayern München-spiller, da coronapandemien lukkede den tyske liga og store dele af samfundet ned.
Pludselig fandt han sig selv alene i en by langt fra venner og familie.
– Det var en hård tid for alle. Også for mig. At være alene i et andet land end ens hjemland. Jeg havde det ikke særlig godt. Der var noget galt oppe i mit hoved, fortalte Pavard ifølge The Sun.
– I starten bilder man sig selv ind, at det ikke er noget slemt, og at det går væk igen. Men når tiden går, og det ikke bliver bedre, så må man reagere.
Den franske landsholdsspiller begyndte at forstå, hvad det egentlig var.
- Jeg stod op om morgenen og havde ingen appetit. Jeg prøvede at lave en masse ting, men det virkede kun i få minutter. Jeg kan ikke lide ordet 'depression', men det var en depression, uddyber han.
HAR DU DET SVÆRT?
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.
Ring til Livslinien på 70 201 201.
Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.
Pavard, der lørdag skal spille mod Danmark, fastslår, at den hårde periode ændrede ham som person.
- Jeg kom ud på den anden side som en mand. Det forandrede mig.
Benjamin Pavard fortæller, at han er et meget bedre sted nu.
Nu er han en del af den franske VM-trup i Qatar.
Ved seneste VM fik han prisen for årets mål for sit vilde mål mod Argentina i ottendedelsfinalen.
Pavard og resten af de franske mandskab stor overfor Danmark i gruppespillets anden runde ved VM.
Kampen fløjtes i gang lørdag klokken 17.00.