Sport4 timer siden

German Onugkha sendte hilsen til Emmanuel Yeboah: Har mistet sin far

”Stay Strong”-t-shirten, som Onugkha holdt op efter sin scoring i weekenden, var en støtte til holdkammeraten, som lige har mistet sin far
Da German Onugkha havde scoret det første af to mål i weekenden mod Brøndby, løb han ud efter en sort t-shirt med teksten "Stay Strong". Og den meddelelse var til holdkammeraten Emmanuel Yeboah.
Da German Onugkha havde scoret det første af to mål i weekenden mod Brøndby, løb han ud efter en sort t-shirt med teksten "Stay Strong". Og den meddelelse var til holdkammeraten Emmanuel Yeboah.
 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix & Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Bekræfter hun her? Landsholdsstjernens kæreste på trilletur med barnevognen

”Stay Strong”.

Sådan lød ordene på den sorte t-shirt, som German Onugkha fremviste, efter han havde scoret det første af to mål for Vejle mod Brøndby i weekenden.

Efterfølgende har den russiske angriber over for Vejle Amts Folkeblad forklaret, hvad årsagen til t-shirten er.

- I dagene op til kampen mistede Emmanuel Yeboah sin far.

- Jeg ved, han er igennem en svær periode, og jeg ville gerne vise min støtte, siger han til Vejle Amts Folkeblad.

Støtten fra Onugkha til Yeboah var i den grad til at mærke søndag.
Støtten fra Onugkha til Yeboah var i den grad til at mærke søndag.
 Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Emmanuel Yeboah som har rundet 22 år den 25. februar, var ikke i Vejles trup til kampen, men den Brøndby-ejede spiller var at finde på stadionet søndag.

På flere Instagram-storys har Yeboah på sin fødselsdag sendt flere hilsener til sin afdøde far.

- Hvil i fred, min helt.

- Mit hjerte er knust. Jeg kan stadig ikke forstå, at du ikke er her mere. Hvil i fred, min eneste far, skriver han på den sidste story, hvor han også har lagt et billede op af faren.

Den næste opgave i Superligaen for German Onugkha, Emmanuel Yeboah og Vejle er på søndag, når Vejle gæster Viborg.

Sponsoreret indhold