Sport6. januar 2024

Gik viralt: Snoop Dogg skal dække OL på tv

Den 52-årige rapper skal kommentere OL for en amerikansk tv-kanal
Snoop Doggs talent for ordstrøm bliver nu udnyttet til sportskommentering.
Snoop Doggs talent for ordstrøm bliver nu udnyttet til sportskommentering.
 Foto: Henning Kaiser/AP/Ritzau Scanpix

Rapperen Snoop Dogg er blevet hyret af den amerikanske tv-station NBC til at være deres særlige udsendte ved de olympiske lege i Paris, den franske hovedstad, til sommer.

Dermed får rapperen comeback, efter at han begejstrede seere med sine anderledes iagttagelser ved OL i Tokyo, Japan, i 2020. Det skriver AFP.

– Vi vil se nogle fantastiske konkurrencer, og jeg vil selvfølgelig bringe min særlige Snoop-stil til dækningen. Det bliver en af de mest episke olympiske lege nogensinde, så følg med, siger Snoop Dogg i en erklæring.

Molly Solomon, en af NBC's ansvarlige for OL-dækningen til sommer, siger, at Snoop Doggs kommentering af dressur ved OL i Japan gik viralt.

Det har "gjort ham fortjent til at være vores særlige korrespondent i Paris", siger hun.

Sponsoreret indhold