Sport4. januar 2023

GOG-fester stak helt af: - Det var et galehus

De var gode til at spille håndbold, men det var ikke for sarte sjæle, når håndboldklubben GOG holdt fester
De har vundet masser af medaljer i GOG. De har også været gode til at fejre dem 
De har vundet masser af medaljer i GOG. De har også været gode til at fejre dem
 Foto: Bjarke ørsted/Ritzau Scanpix

Det fortæller flere tidligere spillere, trænere og ledere i den nye dokumentar-serie 'Vi er GOG' på TV2 Play.

Flere af de store danske håndboldprofiler, der på et tidspunkt i karrieren har været i GOG, fortæller lystigt om en vild og sjov tid, hvor håndbold og fester til tider gik hånd i hånd.

Ikke mindst når man går lidt tilbage i tiden, hvor håndbolden var blevet knap så professionel, som den er i dag.

Det fortæller blandt andet den tidligere landstræner Jan Pytlick, der selv har både spillet og været træner i GOG. Ifølge ham kunne det også godt tage overhånd en gang imellem.

- Jeg vil beskrive GOG som et galehus. Der skete så mange vilde ting. Det kunne ikke blive vildt nok, fortæller Pytlick i dokumentaren.

- De løb nøgen rundt i byen. Alle de der traditioner blev man en del af, og det synes man et eller andet sted, når man kom udefra, var fuldstændigt crazy, men det er også det, der har været med til at skabe GOG. uddyber han.

I 1984 blev Bent Nyegaard ansat som træner for GOG's herrehold, og han forsøgte at skrue op for seriøsiteten og mængden af træning. Det var ikke nødvendigvis noget, der faldt i super god jord i første omgang.

René Hamann-Boeriths, tidligere landsholdsspiller og spiller i GOG på det tidspunkt, var en af dem, der huskede Nyegaards idé om en mere professionel tilgang til træning og livsstil. Noget, der blandt andet indebar at skulle til at træne lørdag morgen.

- Manden er gal. Hvad er det, han tænker på? Vi Kan da ikke træne lørdag morgen, smiler Hamann-Boerits.

Bent Nyegaard selv husker da også, at hans idé nok var lidt op ad bakke.

- Jeg bilder mig ikke ind, at så stopper vi med at drikke øl eller at gå sent i seng. Men det fik måske nogle til at indse, at man kunne nøjes med 7 øl. Eller 8.

GOG vandt det danske mesterskab i herreligaen i sidste sæson.

Klubben fra Sydfyn har vundet 8 danske mesterskaber.

Sponsoreret indhold