Sport11. april 2025

Håndboldtræner Jakob Larsen går ind i politik: Stiller op for Radikale Venstre

Jakob Larsen, der til daglig er træner i Nykøbing Falster Håndboldklub, stiller op for de Radikale Venstre i Odense
Nykøbings Cheftræner Jakob Larsen reagerer under kvindehåndboldkampen i Sparekassen Danmark Super Cup mellem Team Esbjerg og Nykøbing F. Håndbold i Randers onsdag den 28. august 2024.. (Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix)
Jakob Larsen er til daglig håndboldtræner i Nykøbing Falster Håndboldklub.
 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Det er før set, at tidligere sportsfolk går ind i politik på lokal- eller landsplan.

Eksempler på det er Joachim B. Olsen, Brian Holm og Ulrik Wilbek, og listen kan nu blive endnu længere.

Den tidligere håndboldspiller og nuværende træner Jakob Larsen meddeler fredag, at han opstiller som folketingskandidat for Radikale Venstre.

Til daglig træner han kvindeligaklubben Nykøbing Falster Håndboldklub, og har tidligere været med i TV 2’s dækning af landsholdshåndbold.

Jakob Larsen er født på Grønland og har også været træner og rådgiver for det grønlandske håndboldforbund.

Den 51-årige håndboldtræner stiller op i Odense sammen med Anastasia Milthers og Kim Lei-Jensen, der alle blev valgt som folketingskandidater på et tæt kampvalg på den radikale vælgerforenings generalforsamling i Odense.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-04-11/489928384_1102192415269833_7432290890256339491_n.jpg
Kim Lei-Jensen (tv), Anastasia Milthers og Jakob Larsen (th).
 Foto: Radikale Venstre Odense

Sponsoreret indhold