Havde Lionel Messi affære med journalist? Nu tager Sofi Martinez bladet fra munden
LÆS OGSÅ: Vinder "Miss America": Her er hendes kendte kæreste
De har kendt hinanden siden de var fem år.
I dag er Lionel Messi, 37, og Antonela Roccuzzo, 36, gift og har børnene Thiago,Mateo og Ciro.
Men efter VM i Qatar gik der rygter om, at den argentinske troldmand havde haft en affære med journalisten Sofi Martinez.
Cesc Fabregas’ kone Daniella Semaan rasede i 2023 over rygterne, men hverken Messi, Antonela Roccuzzo eller Sofi Martinez har kommenteret rygterne.
Indtil nu.
I et interview med den argentinske kanal Telefe, afviser Sofi Martinez rygterne om en affære.
- At være i rampelyset fører ofte til nogle ting, som ikke er så hyggelige. Min familie lider meget på grund af det.
- Det (affærerygterne, red.) var absurd. Folk tolkede på ting, som ikke passede. ”Hvordan ser Messi på hende”-kommentarer dukker stadig ofte op. Jeg var fanget i en situation, som var fuldstændig opdigtet.
Sofi Martinez fortæller også, at hun har mødt Antonela, og at anklagerne på ingen måde har noget på sig.
Det hele begyndte efter Argentinas semifinalesejr over Kroatien under VM i Qatar.
Her skulle Martinez interviewe Lionel Messi efter kampen – ligesom hun havde gjort med mange af de andre argentinske stjerner efter kampene i Qatar.
Med Messi valgte hun at gribe opgaven an ved at fortælle den – måske – bedste fodboldspiller nogensinde i historien nogle af de ord, som millioner af den argentinske befolkning ville ønske, de kunne fortælle Messi.
- En sidste ting, som jeg gerne vil fortælle dig, og det er ikke et spørgsmål, men jeg vil bare sige, at VM-finalen venter, og ja, alle argentinere ønsker, at vi vinder, men jeg vil bare sige, at lige meget, hvad resultatet bliver, er der noget, som ingen kan tage fra dig og det er, at du har bragt argentinerne sammen. Hver og en. Jeg mener det.
- Der er ikke et barn i Argentina, som ikke har din trøje, uanset om den er falsk eller ægte. Du har virkelig sat dit præg på alles liv, og det er – for mig – meget vigtigere end at vinde VM. Ingen kan tage det fra dig, og det her er min måde at vise min taknemmelighed, for at have bragt så meget glæde til så mange mennesker. Jeg håber virkelig, at du tager de her ord til dig, for jeg tror virkelig, at det er vigtigere end at vinde et VM. Så tak, kaptajn.
Ordene kom lidt bag på Lionel Messi, der dog var meget glad for rosen, som han tog til sig.
Det endte da også med en sejr i finalen over Frankrig, og efterfølgende har Sofi Martinez haft glæden af at interviewe Messi igen.
De muligheder fik selvfølgelig ikke rygterne om en affære til at stoppe, men nu slår hun fast en gang for alle, at rygterne intet har på sig.