Sport13. december 2024 (opd. 13. december 2024)

Helena Elvers eventyrrejse: Identitetskrise, stjernekæreste og det store gennembrud

Landsholdsstjernen er i gang med at slå sit navn fast som en af landsholdets største stjerner, men rejsen dertil har været lang og hård
PARIS 2024 - Håndboldkvinderne holder  pressemøde i Lille ved OL i Paris
Helena Elver under OL i sommer.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LIVE: Følg semifinalen mod Frankrig her

Helena Elver har fået et fremragende EM indtil videre.

Som både leder af angrebet og individuel gennembrudsdronning har hun sat en stor fed streg under, at hun har ramt karrierens højeste niveau.

Men den øjeblikkelige succes kommer på bagkant af en række hårde perioder i den 26-årige playmakers karriere.

Skadeshelvede

Hele tre gange har landsholdsstjernen nemlig været igennem et sandt skadeshelvede.

Alle tre gange med alvorlige korsbåndsskader.

Første gange i 2017, hvor hun fortsat spillede ungdomshåndbold i Gudme på Fyn.

Anden gang i 2020, hvor uheldet skete under opvarmningen EM-testkamp mod Norge.

Så skulle man ellers tro, at uheldet var ved at slippe op.

Men netop som Elver var ved at være tilbage, skete det så igen.

23 år gammel og allerede tre forfærdelige skader.

Identitetskrise

De slemme skader satte helt naturligt sine spor.

Efter tredje skade røg den nu 26-årige Odense Håndbold-profil ned i et mørkt hul.

– Jeg har været igennem ekstremt meget og har følt en form for identitetskrise. Hvem er jeg? Hvad er jeg, hvis jeg ikke har håndbold? Jeg stillede spørgsmålstegn ved, hvem jeg gerne vil være både som håndboldspiller og uden for banen. Jeg vil sige, at jeg er blevet en stærkere udgave af mig selv, fortalte hun til SE og HØR inden VM-slutrunden i 2023.

De tre skader betød også, at hun på trods af de gigantiske talent kun havde fået tre landskampe på daværende tidspunkt.

Faktisk nåede hun så langt ud, at hun heller ikke fungerede specielt godt i privaten.

– En del af identitetskrisen var også, at jeg følte, jeg var en dårlig veninde, dårligt familiemedlem og ikke kunne være noget for holdet. Jeg ramte virkelig bunden. Det var der, jeg begyndte at tænke over, hvem jeg gerne vil være, for det var i hvert fald ikke hende, jeg var der.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-13/20231121-WEN---Handboldkvinderne--238.jpg
Smilende på Helena Elver er kun blevet større og større.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Et ægte landsholdspar

Et sted imellem de kedelige skader skete der dog noget godt på privatfronten.

Helena Elver mødte sin kæreste.

En kæreste, de fleste nok kender.

Hun danner nemlig par med herrelandsholdsstjernen Emil Jakobsen.

De to mødte hinanden under deres fællestid på Sydfyn.

For øjeblikket lever parret i et halvt langdistanceforhold. Imens Elver bor på Fyn, bor Emil Jakobsen i Nordtyskland, hvor han også spiller for danskerklubben Flensburg-Handewitt.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-12-13/20230130_JSU7169-%281%29.jpg
Helena Elver og Emil Jakobsen, da sidstnævnte havde vundet VM-guld i 2023.
 Foto: Jesper Sunesen

De får det dog til at hænge sammen.

– Det har været en brik i puslespillet, som skulle passe ind. Jeg ville aldrig sige nej, hvis den rigtige mulighed kom, selvom Emil er i Flensburg nogle år endnu, lød det fra Elver i forbindelse med en forlængelse med Odense Håndbold.

– Det er specielt, når to håndboldspillere sammen skal have et program med landshold, to ligaer og europæiske turneringer, så det har helt klart været med i overvejelserne.

I sommer var de begge to i Paris under OL.

En uforglemmelig oplevelse, som de to nu kan prale af at have delt sammen.

- Det er meget specielt, og jeg er vildt glad for, at vi får lov til at få den her oplevelse sammen. Det er der nok ikke mange, der kan prale af, fortalte hun til SE og HØR under OL.

Det helt store gennembrud

Nogle vil måske sige, at landsholdsgennembruddet kom allerede under OL, hvor Elver fik et gradvist større og større ansvar.

I bronzekampen mod Sverige var hun måske endda bedste dansker.

Men hvis ikke det kom der, så er det i hvert fald kommet under det igangværende EM.

Her har Elver været den altoverskyggende offensive profil på holdet.

Både som spilstyrer, iscenesætter og individuel gennembrudsspiller.

Allerede nu er Elver nomineret til turneringens All Star-hold.

Måske der også ligger en af de flotte medaljer og venter på den nye danske angrebsdronning?

Sponsoreret indhold