Her er beløbet som Pernille Blume tjente
Pernille Blume kan i morgen den 1. februar overdrage nøglen til sin lejlighed til et par, som slap afsted med at betale 75.000 kr. mindre end OL-vinderen havde drømt om.
Den 30-årige eks-svømmer fik nemlig 2.820.000 kr. for den kun 43 kvm. lille egoistbolig på Amager.
Det viser nye oplysninger fra Tinglysningen.
Guldvinderen havde drømt om 2.995.000 kr., som var den oprindelige udbudspris i 2022.
Nogle mæglerskift og prisjusteringer senere landede udbudsprisen i december på 2.895.000 kr.
Pernille Blume købte lejligheden i 2021 og dengang gav hun kun 2.698.000 kr. for den.
På papiret har hun derfor tjent 122.000 kr. på salget - hvilket burde være nok til at dække mæglerens honorar.
Pernille Blume var i to år forlovet med den franske svømmestjerne Florent Manaudou, men parret svømmede i 2023 hver til sit.
Inden Manaudou kom ind i billedet, dannede hun par med kajakroeren René Holten Poulsen.
I oktober 2022 meddelte Pernille Blume, at hun havde besluttet at stoppe karrieren.