Her er det, vi alle har ventet på: Taylor Swift og Travis Kelce sammen efter Super Bowl-sejr
Tayvis fejrer Super Bowl-sejr
LÆS OGSÅ: Se klippet: Taylor Swift bryder helt sammen efter Kansas City Chiefs-sejr
Swifties tvivlede aldrig et sekund på, at sejren var i hus for Kansas City Chiefs under nattens Super Bowl.
Men det var jo den 13. kamp Chiefs-kamp, som Taylor overværede, og dermed kunne der ikke være nogen tvivl. Hvis du er Swiftie, så ved du det.
Og som altid ilede alle NFL-fruerne på banen efter kampen for at ønske deres fodboldmænd tillykke med sejren, og det har nu resulteret i en række spektakulære nye billeder af Hollywoods kendispar nummer ét: Travis Kelce og Taylor Swift - eller Tayvis om man vil.
Da Taylor har fået kysset sin NFL-kæreste tillykke, kan den 34-årige Chiefs-spiller høres spørge, om "det var elektrisk", og det synes den Grammy-vindende sangerinde helt bestemt.
- Det var utroligt. Det var en af de mest vanvittige ting, jeg nogensinde har oplevet, lyder svaret i et klip, der florerer på det sociale medie X.
På samme medie har Swift-fans desuden travlt med at ønske Taylor tillykke med titlen som den første kvinde til nogensinde at have vundet Super Bowl.
Se alle de søde billeder af Taylor og Travis i galleriet øverst i artiklen.