Holger Rune afliver rygterne: - Jeg er single!
Holgers norske es
LÆS OGSÅ: Er det matchvinder-kærlighed?
Tennisstjernen Holger Rune blev tidligere i år fanget under en hyggelig frokost med Jenny Spetalen, der er datter af den norske milliardær Øystein Stray Spetalen, i Nice.
Billederne, som blev offentliggjort i den norske udgave af SE og HØR, kunne have været begyndelsen på et nyt power-couple i sportens verden.
Men Holger Rune afviser i dag, at det er tilfældet.
- Det er privatliv, men jeg er stadigvæk single.
- Så der er slet ikke noget mellem dig og Jenny?
- Nej, lyder det korte svar fra danskeren til Ekstra Bladet.
Samtidig lukker han døren for spekulationer om et genoptaget forhold til den italienske influencer Caroline Donzella, som han bekræfter, at han ikke længere danner par med.
Jenny Spetalen, som er vokset op i tennisverdenen og har spillet tennis siden hun var ung, har ifølge WTA Tennis ikke været aktiv på banen siden 2019.
Hendes venskab med Holger Rune går dog langt tilbage, idet de begge har været en del af tenniseliten i Monaco siden deres tidlige teenageår.
Jenny Spetalen har dog valgt at holde kortene tæt til kroppen og har ikke ønsket at kommentere på billederne eller rygterne.