Sport4. november 2023

Holger Rune: Caroline Donzella skal med til Italien

Caroline Donzella skal med til sæsonfinalerne i Torino, afslører den danske tennisstjerne
Holger Rune har kvalificeret sig til sæsonfinalerne i Torino.
Holger Rune har kvalificeret sig til sæsonfinalerne i Torino.
 Foto: Dimitar Dilkoff/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Holger Runes kærlighed: Her er alt, vi ved om Caroline Donzella

I de seneste turneringen har Holger Runes kæreste, Caroline Donzella, ikke været til at se, når danskeren har været i aktion.

Men det bliver der lavet om på nu.

For Holger Rune fortæller til Ekstra Bladet, at kæresten skal med til Italien, når sæsonfinalerne spilles i Torino.

- Planen er, at hun (kæresten, red.) skal med til Torino, fortæller tennisstjernen til avisen.

Holger Rune fortæller videre, at det ikke rigitig har hjulpet, at kæresten har holdt sig på afstand ved de seneste turneringer.

Afsluttende fortæller Rune, at resultaterne på tennisbanen ikke har noget med den Italiensk-hollandske model og influencer at gøre.

For kæresten har både været der i gode og dårlige tider tidligere.

Holger Runes kæreste, Caroline Donzella.
Holger Runes kæreste, Caroline Donzella.
 Foto: Dylan Martinez/Reuters/Ritzau Scanpix

Holger Rune er kvalificeret til sæsonfinalen, ATP Finals, i Torino i Italien.

Og det er altså første gang, at en dansk herrespiller i single er kvalificeret til ATP Finals.

ATP Finals finder sted fra 13. til 20. november i Torino.

Holger Rune røg fredag ud af Paris Masters, efter han tabte en kvartfinale til Novak Djokovic med cifrene 5-7, 7-6, 4-6.

Sponsoreret indhold