Sport19. januar 2023 (opd. 20. januar 2023)

Holger Runes søster sætter modelkarrieren på pause: Ansættes i familiefirma

Alma Rune har valgt at droppe modelkarrieren, i hvert fald for en periode, og er i stedet blevet ansat i hendes mors firma
Alma Rune, Holger Runes søster, kan ende med at få en endnu større rolle i hendes brors karriere, end hun har allerede. 
Alma Rune, Holger Runes søster, kan ende med at få en endnu større rolle i hendes brors karriere, end hun har allerede.
 Foto: Berzane Nasser/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Du har muligvis set hende sidde på lægterne og støtte hendes bror, når han er i kamp på tennisbanen. Alma Rune er ofte til stede, når hendes bror, Holger Rune, kæmper om titler på ATP Touren.

Placeret i boksen ved siden af mor, Aneke Rune, og resten af teamet omkring, følger Alma Rune hendes brors fremadstormende karriere på nærmeste hold.

Og netop deres mor, Aneke Rune, er en travl kvinde. Hun driver sit eget firma, Waterpoint, imens hun sideløbende er Holger Runes manager. Men nu kan hjælpen være på vej - endda fra internt i familien.

Alma Rune er nemlig blevet ansat i morens firma, hvilket skal være med til at frigive både tid og ressourcer for Aneke Rune, der så kan fokusere endnu mere på sine opgaver som manager for sønnen Holger.

Det fortæller netop Aneke Rune til Ekstra Bladet, der har snakket med hende under den igangværende Grand Slam, Australian Open. Årsagen skal blandt andet findes i, at Aneke Runes opgaver som hendes søns manager bliver mere og mere krævende. Det skal Alma Runes nye rolle hjælpe med at gøre nemmere.

- Jeg kunne godt tænke mig det på et eller andet tidspunkt. Fordi der er rigtig mange ting, der kan optimeres og gøres. Men det er helt hendes (red. Alma Rune) valg, siger Aneke Rune til Ekstra Bladet.

Alma Rune har indtil nu arbejdet som model for Scoop Models, men den karriere sættes nu på bero for at fokusere på den nye rolle i familiefirmaet.

- Jeg tror, hun har lagt det bag sig. Hun er jo en vanvittig kvik pige. Ikke at man ikke kan være begge dele. Men hun synes også, det er sjovt at drive forretning. Og så passer det jo fint, at hun kan tage sig lidt af mit også, uddyber Aneke Rune.

Alma Rune læste fra 2017-2019 på Sorbonne Université i Paris, og det var her, at hendes modelkarriere tog fart. Her blev hun 'headhuntet' af et modelbureau, hvorfor hun valgte at blive boende i Paris. Hun flyttede derefter til Milano, men er nu igen bosat i Danmark.

Alma Rune har ligesom hendes bror også gjort sig i tennis, og ifølge deres mor så er hun årsagen til, at Holger Rune kom i gang med tennis i første omgang. Det siger Aneke Rune til Ekstra Bladet.

Holger Rune spiller i øjeblikket Australian Open, hvor han har spillet sig videre til 3. runde. Det gjorde han torsdag formiddag, hvor han slog sin modstander Maxime Cressy i tre sæt.

I tredje runde møder Rune franske Ugo Humbert.

Sponsoreret indhold