Hun ringede efter politiet: Afslører indbrud Joe Burrows nye kæreste?
Der er startet en rigtig kedelig tendens blandt stjernerne i NFL.
Først var det Travis Kelce, så Patrick Mahomes og nu er også 28-årige Joe Burrow blevet udsat for et indbrud i hjemmet, imens han er i gang med at spille en kamp.
Det skriver TMZ, der også er kommet i besiddelse af dokumenter, der viser, at det ikke var Joe Burrow selv, der anmeldte indbruddet.
Det var nemlig Sports Illustrated Swimsuit modellen Olivia Ponton, der ringede efter ordensmagten.
Ifølge mediet skulle modellen i opkaldet have sagt, at nogen var brudt ind i HENDES ud.
Det har naturligvis fået Joe Burrow og Bengals-fansene til nysgerrigt at undre sig.
For hvorfor var modellen i hans hus? Og hvorfor kalder hun det for hendes eget hus?
22-årige Ponton selv skulle angiveligt have givet udtryk for, at hun arbejder for NFL-stjernen.
Hverken Burrow eller Ponton har bekræftet, at de er i et forhold.