Sport5. januar 2023

Husker du 'Hey Shorty': Anders Lindegaards forlovede Sofie Bording med i kendt musikvideo

Modellen var med i musikvideoen til ingen ringere end KATO, Johnson og U$Os megahit 'Hey Shorty' fra 2011
Smukke Sofie Bording har en anden og noget frækkere fortid.
Smukke Sofie Bording har en anden og noget frækkere fortid.
 Foto: Jakob kirk

'Achttung achttung!'

'Hubba bubba bitch på min kameratelefon'

'Ginger Ale og Grey Goose, main!'

Det er de færreste i slut 20'erne og start 30'erne, der ikke kan skråle med på KATO, Johnson og U$Os kæmpe hit 'Hey Shorty' fra 2011.

Specielt den sjove og lidt skæve tekst kombineret med KATOs beat kunne få de fleste til at forlade sofaen og ramme dansegulvet. Når man sad derhjemme, så skruede man op for tv'et, når musikvideoen kom på.

Og hvis man holder godt øje, så vil man måske lure, at der i netop musikvideoen er et kendt ansigt med udover de tre musikere bag sangen.

Sofie Bording, model og partner med en tidligere dansk landsholdsspiller, har en rolle som danser i musikvideoen.

Hele videoen foregår på en natklub, hvor KATO står bag DJ-pulten og fyrer op for musikken. Imens står U$O og Johnson på dansegulvet og fester løs med.

Og det er her, man finder Sofie Bording. Her står hun og danser tæt op ad Johnson og U$O.

Derudover giver hun den gas på dansegulvet, hvor kameraet flere gange fanger modellen.

Sofie Bording (den lyshårede i midten af billedet) giver den gas på dansegulvet i musikvideoen til KATO, U$O og Johnsons 'Hey Shorty' fra 2011
Sofie Bording (den lyshårede i midten af billedet) giver den gas på dansegulvet i musikvideoen til KATO, U$O og Johnsons 'Hey Shorty' fra 2011
 Foto: Youtube

Nu, 11 år senere, arbejder Sofie Bording som model, og så er hun forlovet med den tidligere professionelle fodboldspiller Anders Lindegaard.

De blev forlovet i januar, og i marts fik de deres andet barn Louis Otto Bording Lindegaard.

38-årige Anders Lindegaard valgte at stoppe sin aktive karriere i november sidste år efter en lang og flot karriere.

I 2010 landede han et kæmpe skifte, da han blev hentet til den engelske storklub Manchester United. I årene efter det skifte fik han også debut på det danske landshold, hvor han fik fem kampe.

Han har spillet i fem engelske klubber og derudover i norske Aalesund og svenske Helsingborgs IF.

Nu nyder han sin fodboldpension med sin forlovede og deres to børn.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Sofie Bording, men hun er ikke vendt tilbage.

Sponsoreret indhold