Husker du Mathias Gidsels vanvittige OL-debut: Festede i "bar kasse" til vild jubel
"Gidsel's on fire. Your defence is terrified"
Sådan lød tiljublen, da Mathias Gidsel og resten af herrelandsholdet i 2021 fejrede OL-sølvmedaljen i Tokyo. Landstræner Nikolaj Jacobsen var nemlig så gavmild at dele en video af fra festen, efter den dengang 22-årige Gidsel for alvor havde cementeret sig navn blandt verdens bedste.
- Nu ved jeg godt, at den video, jeg har delt, er kommet lidt længere ud, end den måske skulle. Men det var lige der, vi havde fundet ud af, at Mathias – også velfortjent synes jeg – blevet kåret til MVP. Så det skulle selvfølgelig fejres for den unge mand, fortalte landstræneren efterfølgende til TV 2 Sport.
På bare ni måneder havde Mathias Gidsel oplevet at få landsholdsdebut, blive verdensmester, olympisk vicemester og altså kåret som den mest værdifulde spiller (MVP) ved et OL.
Stjernen var på alles læber.
Derfor var det måske heller ikke så overraskende, at videoen gik viralt og på stående fod har over 300.000 visninger.
Nu er man næsten blevet forvænt med Gidsels vilde præstationer.
Han har været på All Star-holdet ved alle seks slutrunder, han har deltaget i.
Så er han i øvrigt blevet topscorer ved både EM, VM og OL.
Nu må de kommende dage vise, hvad den nu 25-årige danske stjerne hiver hjem af ny hæder fra dette VM.
Du kan se videoen herunder: