Sport9. oktober 2022

Iker Casillas efter homo-tweet: Jeg blev hacket

Efter at have slettet et tweet, hvor han sprang ud som homoseksuel, tager Iker Casillas nu til genmæle
Iker Casillas
Her løfter Iker Casillas Champions League-trofæet med sine Real Madrid-kammerater tilbage i 2014.
 Foto: Andres Kudacki/AP/Ritzau Scanpix

Det skabte stor forvirring, da den spanske målmandslegende Iker Casillas, 41, tidligere i dag proklamerede på Twitter, at han var homoseksuel.

For kort efter slettede han tweetet, og nu slår Casillas fast, hvad der er op og ned i den sag. Det gør han på Twitter, hvor hele miseren startede.

– Hacket konto. Heldigvis alt i orden. Undskyld til alle mine følgere. Og selvfølgelig mange undskyldninger til LGBT-miljøet, skriver han på det sociale medie.

Nyheden om, at sportsstjernen, der fem gange er kåret som verdens bedste målmand, var sprunget ud, nåede ellers at gå verden rundt – men der er altså ikke hold i homo-rygterne, slår hovedpersonen selv fast.

Sponsoreret indhold