Sport3. april 2023

Inspireret af pop-art: Her er kvindelandsholdet nye landsholdstrøjer til sommerens VM-slutrunde

Tegneserier har været inspirationskilden bag de nye trøjer, hvor meningen er, at kvinderne bliver hyldet som superhelte
Så er den landet! Når kvindelandsholdet til sommer skal kæmpe om VM-guldet i Australien og New Zealand, bliver det i to nye landsholdstrøjer. Og de får allerede debut i en venskabskamp på fredag mod Sverige.
Så er den landet! Når kvindelandsholdet til sommer skal kæmpe om VM-guldet i Australien og New Zealand, bliver det i to nye landsholdstrøjer. Og de får allerede debut i en venskabskamp på fredag mod Sverige.
 Foto: Hummel

Når Danmark på fredag møder Sverige i en venskabskamp, bliver det iført en helt ny trøje.

For de to landsholdstrøjer, som kvindelandsholdet skal spille i til sommerens VM-slutrunde i Australien og New Zealand, er nemlig landet.

Det afslører DBU og Hummel i en pressemeddelelse.

Der er selvfølgelig stadig tale om en rød hjemmebanetrøje og en hvid udebanetrøje, men det er alligevel ikke de helt klassiske trøjer uden de store detaljer.

Hummel CEO Allan Vad Nielsen kan nemlig afsløre, at begge trøjer er inspireret at kunstarten pop-art.

En retning inden for billedkunsten, som tager udgangspunkt i forbruger- og populærkulturens masseproducerede billedunivers som eksempelvis tegneserier.

– Trøjen er markant anderledes, end vi normalt ser for en landsholdstrøje, og det skyldes i høj grad, at vi sammen med DBU ønsker at hylde kvinderne som superhelte, siger Allan Vad Nielsen.

Peter Møller, DBU’s fodbolddirektør, er også begejstret for, at trøjerne er med til at hylde landsholdsstjernerne.

– Kvindelandsholdet har de seneste år været inde i en forrygende udvikling, og spillerne har for alvor vundet danskernes hjerter både på og uden for banen.

– Derfor er vi også rigtig glade for, at vi sammen med Hummel kan være med til at sende spillerne afsted til VM med en trøje, der hylder dem som forbilleder.

Se den nye hjemmebane- og udebanetrøje i galleriet herunder.

Kvindelandsholdets nye landsholdstrøjer

Med otte sejre ud af otte mulige og en målscorer på 40:2, var der absolut ingen slinger i valsen, da de danske kvinder kvalificerede sig til VM.

Til VM er Danmark landet i gruppe med England, Kina og Haiti, og kvindelandsholdet tager hul på slutrunden 22. juli.

Sponsoreret indhold