Sport7 timer siden

IShowSpeed indrømmer: Har fået en kæreste

Den populære streamer er dog ikke klar til at afsløre navnet på den udkårne endnu
YouTuberen IShowSpeed har fået en kæreste. Det afslører han på en livestream.
YouTuberen IShowSpeed har fået en kæreste. Det afslører han på en livestream.
 Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Færdig på TV2: Det skal han nu

Hans borgerlige navn er Darren Jason Watkins Jr., men hele internettet kender ham som IShowSpeed, eller bare Speed.

Det 19-årige internetfænomen fra Cincinnati, Ohio, har over 25 millioner følgere på Instagram og mere end 32 millioner subscribers på YouTube.

Her er han kendt for at gøre den ene skøre ting efter den anden. Tirsdag aften er han ved at prøve at slå verdensrekorden for flest baglæns saltomortaler på 24 timer.

Forleden løb den store Cristiano Ronaldo-fan med opmærksomheden, da han lagde et billede op med en mystisk kvinde, som var iført en Manchester United-fan med ”Speed 7” bagpå.

Og det er faktisk Speeds kæreste.

Det fortæller han på en livestream.

- Har jeg en kæreste? Ja, jeg har. Ja, jeg snakker med en, chat. Og nej, I får ikke lov til at møde hende endnu. Ikke endnu.

YouTuberen ved godt, at de mange millioner af følgere meget gerne vil se og møde kæresten, men for nu vil han gerne vente lidt.

- Når I møder hende, det er der, hvor det hele bliver sindssygt.

Internettet er dog allerede begyndt at undersøge, hvem IShowSpeeds nye kæreste er.

Selv om der er kommet et par bud, tyder alt altså på, at vi må vente med afsløringen, til parret er blevet endnu mere seriøse.

Når Speed ikke forsøger at slå over 1000 baglæns saltomortaler på 24 timer, er han stor fan af at livestreame FIFA.

Sidste år kom en dansk landsholdsstjerne i fokus, da IShowSpeed rakte ud til Sofie Svava for at høre, om han måtte få hendes nummer, efter han havde fået hende i en FIFA-pakke.

- Jeg har lige fået dig i en FIFA-pakke. Du ser sød ud, må jeg få dit nummer, lød beskeden dengang.

Du kan læse Sofie Svavas svar herunder.

Sponsoreret indhold