Sport2 timer siden

Jamina Roberts taler ud om skuddræbt bror

Den svenske håndboldstjerne mistede sin bror, da hun var ti år. Nu fortæller hun om den forfærdelige dag
Jamine Roberts kan snart spille sin 18. slutrunde for Sverige. 
Jamine Roberts kan snart spille sin 18. slutrunde for Sverige.
 Foto: Eloisa Lopez/Reuters/Ritzau Scanpix

Det skulle have været en god dag med smil og glæde. I stedet blev det det helt modsatte.

Da den dengang 10-årige Jamine Roberts troede, hun skulle hjem og fejre en sejr med sin mor, fik håndboldstjernen i stedet en forfærdelig besked.

Det fortæller hun nu, ifølge Dagbladet, om i tv-programmet "Carina Bergfeldt"

- Jeg husker, at jeg var på vej hjem fra en håndboldturnering, vi havde vundet. Min mor var med som træner, men blev nødt til at tage hjem et par dage tidligere. Jeg vidste ikke, hvorfor hun tog hjem, men det gjorde hun selvfølgelig selv.

- Vi kom hjem. Jeg var rigtig glad, indtil min mor sagde, at der var noget, hun skulle fortælle mig. Det var så, at han var blevet dræbt, fortæller hun med tårer i øjnene.

Storebroren var blevet skuddræbt i Göteborg.

En tragedie, der nu ligger 24 år tilbage, men som stadig sidder dybt i den svenske landsholdsprofil.

34-årige Roberts, der blandt andet har spillet i TTH Holstebro og Randers HK, kan om få dage spille sin 18. slutrunde for Sverige.

Det kræver dog, at hun bliver en småskade kvit.

Sponsoreret indhold