
Jan Magnussen i ny modvind: Tvunget til at sælge huset uden at tjene en krone

LÆS OGSÅ: Jan Magnussen og konen er jaget af Skat
Den rutinerede racerkører Jan Magnussen, 51, kan ånde lettet op.
Villaen i Roskilde er solgt, og nu kan han og hustruen Christina, 51, komme videre.
Skatteforvaltningen har nemlig foretaget udlæg i huset for et millionbeløb, så Magnussen-parret tjener intet på salget.
Seneste udbudspris var 7.350.000 kroner. Så meget fik det gældsplagede sportsidol dog ikke for sine mursten.
I stedet lyder salgsprisen på syv millioner kroner lige ud.
Ifølge tinglysningen mener Skat, at Jan Magnussen skylder mere end seks millioner kroner. Også hans jævnaldrende hustru mener Skat at have penge til gode hos, hvilket SE og HØR tidligere har afdækket.
Parret forlod tidligere på måneden det nu solgte hus og er i stedet flyttet i en lejebolig et andet sted i Roskilde.
Her kan de glæde sig over at bo meget tæt på både sønnen Kevin Magnussen og hans svigerforældre, der har boliger i samme område.
SE og HØR har før talt med Jan Magnussen, som dengang reagerede med tydelig rødmen, da ordet gæld blev nævnt. Han afviste at kommentere sin økonomiske situation.
- Det vil gøre det hele meget værre.
- Det er en privatsag og der vil komme styr på det, sagde han dengang, inden han lukkede døren.
