
Jason Kelce er (måske) færdig med børn

LÆS OGSÅ: Kylie Kelce afslører: Travis Kelce fortalte ikke familien, at han datede Taylor Swift
Måske er fire børn nok?
Det tyder det på, hvis du spørger den pensionerede NFL-spiller Jason Kelce.
Hans hustru, Kylie Kelce, venter nemlig i disse dage parrets fjerde barn, og det har fået Travis Kelces bror til at overveje at sætte en stopper for flere børn.
Under sit besøg i TNT’s "The Steam Room" fredag aften kunne Jason Kelce fortælle, at han og den 32-årige Kylie har talt om en vasektomi.
- Vi har bragt det op. Jeg ved ikke, om det kommer til at ske eller ej. Men, jeg tror, vi får se, siger Jason og bemærker, at baby nr. 4 "måske er den afgørende."
Jason og Kylie, som er forældre til døtrene Wyatt, 5, Elliotte, 3 og Bennett, 1, venter endnu en pige.
- Jeg tror, Kylie er ved at være træt af at poppe de her ting ud. Jeg synes, denne graviditet har været en lang én for hende. Dette er vores fjerde pige. Vi får se.
Jason Kelce har markeret sig som en af de mest dominerende centre i NFL’s historie. Udvalgt i 6. runde af draften i 2011 som nummer 191 af Philadelphia Eagles, slog han straks igennem – allerede som rookie startede han i alle 16 kampe.

Et af karrierehøjdepunkterne var sejren til Super Bowl LII, hvor Eagles besejrede New England Patriots og indbragte den første Super Bowl-titel til klubben.
