Sport20. november 2024

Jay Cutler har fundet lykken igen: Skal giftes

NFL-stjernen er blevet forlovet med partneren Samantha Robertson
Jay Cutler sluttede karrieren i 2017. 
Jay Cutler sluttede karrieren i 2017.
 Foto: Lynne Sladky/AP/Ritzau Scanpix

I 2020 blev Jay Cutler og ekskonen Kristin Cavallari skilt efter syv års ægteskab.

Men nu tyder meget på, at den tidligere NFL-stjerne skal en tur op ad alteret på ny.

Ifølge mediet People er han og kæresten, Samantha Robertson, nemlig blevet forlovet.

Parret dukkede tidligere på måneden op til en premiere på femte sæson af "Yellowstone", og her var det med en stor fed diamantring på Robertsons finger.

Nu skulle kilder så have bekræftet over for mediet, at parret er forlovet.

Parret gjorde deres forhold officielt i september 2023, og nu er det så blevet tid til at tage næste skridt.

Både 41-årige Cutler og 37-årige Robertson har børn fra tidligere forhold.

Cutler har to sønner og en datter med ekskonen Kristin Cavallari.

Robertson har to døtre med skuespiller og eksmand Trace Ayala.

Sponsoreret indhold