Jesper Skibby i chok over holdkammeratens død: - Det er virkelig frygteligt
LÆS OGSÅ: Vandt Giro-etaper: Dag Erik Pedersen er død
Tirsdag kom det frem, at den norske tidligere cykelrytter og tv-vært Dag Erik Pedersen havde mistet livet.
Det gjorde han mandag i sit hjem i Helgoroa. Han blev 64 år.
I 1980’erne vandt han blandt andet tre etaper i Giro d’Italia, og i 1990 skiftede han så til TVM.
Her blev han holdkammerat med Jesper Skibby, og den triste nyhed om dødsfaldet har ramt danskeren hårdt.
⁃ Shit mand. Det kommer som et stort chok for mig. Det er virkelig frygteligt, siger Skibby til SE og HØR.
Han husker sin gamle holdkammerat som en god fyr og en fremragende rytter.
Og han er tydeligt berørt over nyheden.
⁃ Det er altid hårdt, når en fra miljøet mister livet. Vi havde et meget tæt bånd på TVM. Det var som en familie.
⁃ Dag blev kæmpestor i Norge. Både under og efter karrieren. Han var en stor personlighed. Fuck mand.
Han kæmper lidt med at finde den rigtige replik.
Chokket er ikke til at tage fejl af.
⁃ Jeg kan ikke fremstamme så meget andet, end at jeg sender varme tanker til familien og de nærmeste. Må han hvile i fred.