Sport22. juni 2024

Joachim Andersen skal giftes igen: En scoring var ikke nok

Blev ikke fejret tilstrækkeligt, da han kort før EM blev gift med sit livs kærlighed
Joachim Andersen glemmer næppe sin bryllupsdag lige med det samme – det er samme dato som hans fødselsdag. Samme dag som han fyldte 28 år, fik han et ”ja” i gave af Cecilie Porsdal.
Joachim Andersen glemmer næppe sin bryllupsdag lige med det samme – det er samme dato som hans fødselsdag. Samme dag som han fyldte 28 år, fik han et ”ja” i gave af Cecilie Porsdal.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: 25-årig influencer er kærester med 46-årig

Der var stor lykke at spore, da Joachim Andersen listede ud af Frederiksberg Rådhus sammen med Cecilie Porsdal.

Landsholdets bomstærke forsvarer havde kort forinden sagt ja til kvinden i sit liv, inden en travl periode ventede dem: Først skal Joachim kæmpe for dansk guld ved EM i Tyskland, og siden skal parret for første gang være forældre.

Men selv om ægteskabet er i hus, og de allernærmeste også fejrede det glade par på dagen, den 31. maj, så er Joachim og Cecilie ikke helt mætte af fest endnu.

– Det var stille og roligt. Det var ikke megastort, så vi holder et rigtigt bryllup om et par år, når der er lidt mere tid, fortæller landsholdsspilleren.

Jokke elsker tydeligvis en god fest – for han vil ha’ endnu et bryllup.
Jokke elsker tydeligvis en god fest – for han vil ha’ endnu et bryllup.
 Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Inden da har 28-årige Joachim lige en ny udfordring, der skal håndteres – for når kalenderen når november, har fruen termin, og den kommende far er godt i gang med at forberede sig på sine nye opgaver i den forbindelse.

– Jeg har fået et par tips fra de andre spillere, sagde den rød-hvide forsvarer, da SE og HØR mødte ham kort før afgang til Tyskland.

– Der var familiedag i går (på spillernes hotel, red.), og der var en masse børn, der kom derop. Så der var jeg allerede lidt i gang. Det var hyggeligt. Og vi glæder os mega meget, lød det fra den vordende farmand.

Når ikke han er i Tyskland, er det London, der kalder på Crystal Palace-spilleren og hans wife.
Når ikke han er i Tyskland, er det London, der kalder på Crystal Palace-spilleren og hans wife.
 Privatfoto

Sponsoreret indhold