Sport12 timer siden

Joakim Barut Mæhle afslører kønnet: Sker om en uge

Den danske stjernespiller har ekstra grund til at holde øje med telefonen, mens han gør sig klar til to kampe mod Portugal
Joakim Mæhle har mobilen tæt på sig i disse timer. Og man forstår det godt.
Joakim Mæhle har mobilen tæt på sig i disse timer. Og man forstår det godt.
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Joakim Mæhle har gjort det i hemmelighed

Hvis nerverne i forvejen ikke var i alarmberedskab før de to store kampe mod Ronaldo og Portugal, så har Joakim Barut Mæhle, 27, nu fået noget ekstra at tænke over.

I et stort interview med Jyllands-Posten i dag afslører han nemlig, at hans højgravide kone Büsra Barut Mæhle, 27, er meget tæt på termin.

Parret bliver efter planen forældre 27. marts.

Han fortæller også i interviewet, at parret venter en søn.

Om få dage ventes Joakim og Büsra Barut Mæhle at blive forældre.
Om få dage ventes Joakim og Büsra Barut Mæhle at blive forældre.
 Foto: Søren Jul Lamberth/Mikael Rieck

Joakim glæder sig naturligvis. Ikke mindst fordi hans storebror har fået et barn for få måneder siden, hvilket kun har givet Joakim endnu større forventninger til, at det om en uge bliver hans tur.

- Vi ved, at vi får en søn. Min storebror og hans kone fik barn for fire måneder siden.

- Jeg så min lille nevø for første gang for nylig, og det er fantastisk at se, hvor glade de er. Jeg glæder mig bare til at se min søn, når han kommer til verden, siger han til mediet.

Sponsoreret indhold