SportI går

Joakim Mæhle forlader landsholdet: Bliver hjemme hos højgravid kone

Landsholdsprofilen rejser ikke med resten af holdet til Portugal
Om få dage ventes Joakim og Büsra Barut Mæhle at blive forældre.
Om få dage ventes Joakim og Büsra Barut Mæhle at blive forældre.
 Foto: Søren Jul Lamberth/Mikael Rieck

Landstræner Brian Riemer er blevet tvunget til at skifte ud i landsholdstruppen til returkampen mod Portugal på søndag.

Mikkel Damsgaard er ikke blevet sin sygdom kvit, og så bliver Joakim Mæhle hjemme i Danmark, hvor hans kone er ved at nærme sig en fødsel.

Det fortæller DBU i et opslag på X.

- Mikkel Damsgaard kan desværre ikke nå at blive rask fra sin sygdom til kampen i Portugal, og Joakim Mæhle rejser i lykkelige omstændigheder hjem til sin højgravide kone, hvor fødslen er tæt på.

Brian Riemer har i stedet indkaldt Victor Kristiansen, der støder til lejren i dag.

Danmark møder Portugal i returkampen på søndag.

Første opgør endte 1-0 til Danmark på mål af Rasmus Højlund.

Sponsoreret indhold