
Joakim Mæhle har gjort det i hemmelighed: Er blevet gift med Büsra Barut

LÆS OGSÅ: Ronaldo fylder 40 - men hvem er dem, der synger fødselsdagssangen?
Når Joakim Mæhle, 27, efter al sandsynlighed begynder inde på banen mod Ronaldo og Portugal i aften, bliver det både som nygift og snart far. Og måske med et nyt navn på trøjen.
I slutningen af sidste år afslørede landsholdsstjernens kæreste - den tidligere fodboldspiller Büsra Barut, 27 - under en varm ferie på Maldiverne, at hun og Joakim skal giftes. Nu er det sket.
- Jeg føler mig som jordens lykkeligste, lød det fra Büsra Barut i sit opslag, som er ledsaget af et billede fra Maldiverne, hvor den forlovelsesring, der snart binder parret sammen, stjæler opmærksomheden.
- Jeg har aldrig været så spændt på at gå ind i et nyt år som i år – til at blive mor og se Joakim som far, møde vores lille E, starte vores egen lille familie og at blive gift, lød den hjertevarme besked.
Et tjek hos folkeregisteret afslører, at parret nu deler mere end hjem og en fremtid som forældre. For mens han har fået hendes efternavn Barut, hedder Büsra nu Mæhle til efternavn.
Det betyder, at hans navn formelt er blevet Joakim Barut Mæhle. Og hendes Büsra Barut Mæhle.
I et stort interview med Jyllands-Posten i dag bliver Büsra da også omtalt som "hans højgravide kone".
SE og HØR har forgæves forsøgt at få en kommentar fra det nygifte par.
