Joey Barton dømt skyldig: Sparkede konen i ansigtet

Han var kendt som en hård hund på banen.
Han er tilsyneladende heller ikke den pæneste fyr derhjemme.
Den tidligere fodboldspiller Joey Barton er i hvert fald dømt skyldig i vold mod sin kone, Georgia Barton. Det skriver Sky News.
Overfaldet skete tilbage i 2021 i parrets fælles hjem.
Her skulle Barton have drukket sig fuld under en middag med to andre vennepar, imens børnene sov ovenpå, da et skænderi pludselig endte helt galt.
Ifølge det britiske medie sparkede han blandt andet hustruen i ansigtet.
Det lykkedes konen at ringe 911, og Barton blev kort tid efter anholdt.
De voldsomme detaljer til trods, så slipper den tidligere Manchester City-spiller for en tur i fængsel.
Han er i stedet blevet idømt en 12-uger lang betinget dom.
Sagen skulle egentlig have været afsluttet i 2022, men blev udsat, efter at Georgia Barton havde vendt på en tallerken og i stedet bedyrede, at skaderne var sket ved et uheld.